Vandretur til Ile St Marguerite 5. oktober 2022

05okt10:0015:30Vandretur til Ile St Marguerite 5. oktober 2022

OM ARRANGEMENTET

Vandretur rundt om øen Ile St Marguerite, onsdag den 5. Oktober 2022

En tur på små 7 km og kun med een enkelt bakke vi skal opad – ellers går vi på fine pister med behagelig overflade. Kom og nyd den enestående natur og udsigter.

Vi tager båden fra Cannes kl 10 med ankomst på øen 15 minutter senerer. Fra havnen går vi     “mod-uret” så vi starter med at gå langs sydkysten om formiddagen hvor vi er ubeskyttet for solen, men det er jo formiddag og den har ikke så meget magt. Omkring middag når vi den østlige spids hvor vi vender og går langs nordkysten hvor træerne beskytter os for solen. Både flora og fauna er fantastisk og ikke mindst udsigten hele vejen rundt om øen.

Vi holder “bananpause” på en plads på nordkysten, hvor der er udsigt til den mindre ø. Ile St-Honorat og frokosten, som du har med i rygsækken, indtages ved stranden på øens sydlige spids. Også her med enestående udsigt over bugten.

Turen koster dig parkering i Cannes og sejlturen til øen (euro 15) og selv skal du medbringe noget til bananpausen, frokost og rigeligt med vand. Vi tager båden retur med ankomst kl 15.30 i Cannes

Vil du vide mere eller tilmelde dig, tag kontakt til Ole på olekragh99@gmail.com

TID

5. oktober 2022 10:00 - 15:30(GMT+02:00)

0
    0
    Kurv
    Kurven er tom