Vandretur i Midtjylland den 3. august 2022

02aug(aug 2)16:0003(aug 3)17:00Vandretur i Midtjylland den 3. august 2022

OM ARRANGEMENTET

Vandretur i Midtjylland

Onsdag den 3. august 2022

Kære alle

Vi vil gerne invitere til vandretur på højderyggen. Vi starter hos os og går til Øster Nykirke ved Hærvejen, derefter tilbage til Lindet Kratvej og jægerhytten, hvor vi spiser vores madpakker. Noget af den skønneste natur i Midtjylland med bakker, skov og hede.

Udfordring: Det bliver ca. 9 km med få højdemeter ad gode stier og veje.

Udstyr: fornuftigt fodtøj (kondisko el.lign.) og tøj til dansk sommervejr. Madpakke og vand.

Mødetidspunkt: onsdag den 3. august 2022 kl. 9.50, start kl. 10.

Vandreturen slutter ca. kl. 14.

Aftensmad: Indtages på Horsbjergvej 5. Vi har valgt at bestille mad til levering ca. kl. 18 på vores adresse.  Desserten sørger vi for. Medbring selv drikkevarer, vin, øl mm. Pris pr. person 300.00 kr. som betales ved spisningen. Oplys venligst om I bliver til spisning om aftenen.

Mødested:

Hos Bente og Kaj Brødbæk

Horsbjergvej 5

(Kollemorten)

7323 Give

Kørselsvejledning: I Kollemorten drejes mod nord med Hærvejen. Efter 1 km hold til venstre ad Linnet Kratvej (grusvej) efter yderligere 1 km drej til venstre ad Horsbjergvej. Efter 500 m drejes til venstre ved postkassen med Nr. 5. Hvis I bruger GPS kan den ikke finde nr. 5.

Overnatning: Der er flere overnatningsmuligheder i nærheden af os. Liste mailes efter tilmelding.

Egne autocampere, campingvogne og telte er også meget velkomne.

Dagen før (2/8) griller vi hos os. Hvis I kommer bedes I medbringe kød til at grille, tilbehør og drikkevarer samt porcelæn, glas og bestik. Hvis vejret er godt sidder vi ude, ellers har vi god plads indendørs.

Tilmelding: Tilmelding senest 10.07. pr. mail b.broedbaek@gmail.com eller mobiltlf. +45 40 59 35 99.

Max 25 deltagere.

Mange hilsener

Bente og Kaj

TID

2. August 2022 16:00 - 3. August 2022 17:00(GMT+02:00)

0
    0
    Kurv
    Kurven er tom