Travetur ved Floden La Braque.
21okt10:0015:00Travetur ved Floden La Braque.
OM ARRANGEMENTET
Travetur ved Floden La Braque onsdag den 21. oktober kl. 10.00
OM ARRANGEMENTET

Travetur ved Floden La Braque onsdag den 21. oktober kl. 10.00
Traveturen er ikke så lang, den er på 6 km, og den ligger i skygge da den går langs floden La Brague, som løber mellem Valbonne og Biot – en super flot tur. Turen har dog en bakke, men den klarer vi om formiddagen efter bananpausen, derefter er vi enten på stier langs floden eller på pister uden store højdemeter. Der er også nogle trapper vi skal op af – men med gelænder.
Når vi kommer tilbage til bilerne efter turen, og hvis der er nogen der har energi til overs, kan vi gå en frem-og-tilbage tur på ca 1.5 km til ”søerne” på billedet nedenfor – men den beslutning tager vi når vi er der og kan bedømme energi og temperaturen.

Vi mødes på en større p-plads på D604, Route des Macarons.
Vi går langs floden i retning mod Valbonne ,og efter lidt over en km drejer vi til venstre og følger en biflod gennem Vallon du Bruguet, og når den er forceret er det tid til bananpausen. Også for at få energi til den bakke vi skal op ad – hverken stejl eller lang, men det kan være varmt, så pulsen skal nok komme op. Så ad pister tilbage til floden Brague, som vi så følger på stier med enten klippe eller skovbundsunderlag hele vejen tilbage til p-pladsen. Dog afbrudt af et ophold, hvor vi indtager vores medbragte frokost.
Som sagt kan vi, eller dem der vil, forlænge turen med ca 2 km ved at fortsætte langs floden på den anden side af p-pladsen – men det er som nævnt en frem-og-tilbage tur, hvilket bestemt ikke gør den kedelig – flodbilledet ændre sig totalt når man skifter retning.
Vi går under trækronerne i skygge, og der er en masse fugle, ænder, endda er fiskehejre set, og fisk står stille eller kæmper sig mod strømmen. En virkelig flot tur, hvor også de gamle træers rødder, som går på kryds og tværs af stien, er hele kunstværker.
Vi mødes kl 10:00 med afgang kl 10:15.
Mødested er p-pladsen på D604, Route des Macaron i Valbonne, ved Domaine de la Veriere. Google koordinaterne er 43.634101, 7.048303.
Tilmelding til Ole på olekragh99@gmail.com senest tirsdagen inden kl 18.00