Travetur rundt om halvøen Cap d'Antibes

10jun9:4515:00Travetur rundt om halvøen Cap d'Antibes

OM ARRANGEMENTET

Invitation til travetur i samarbejde med onsdagsvandrene – onsdag den 10. juni 2026

Sæsonens sidste tur og traditionen tro, går den rundt om halvøen Cap d’Antibes. Vores guider er Marianne & Leo som bor i Antibes en del af tiden, men også i Vorupør hvor de igen er vores guider når vi besøger dem og Nationalpark Thy til sommer.

Traveturen rundt om Cap d’Antibes starter fra parkeringspladsen ved Garoupe stranden på Avenue Andre Sella. Derfra går vi ud på den første spids, hvor der er morgensamling. Så går det ellers op og ned af trapper og stier rundt om halvøen. En spektakulær tur, med de skønneste udsigtspunkter og spændende lava-formationer og beplantning. Undervejs holder vi på passende steder banan- og frokostpause.

Efter turen byder Marianne og Leo på en apres-randonnee på deres terrasse i Antibes – på forhånd mange tak for jeres gæstfrihed.

Turen er ikke lang, ca. 8 km og med få højdemeter, men der er mange trapper og vi går på ujævnt klippeunderlag, så turen er IKKE for gangbesværede og godt fodtøj er påkrævet. Der er begræsning på antallet af deltagere, så vær kvik med din tilmelding da det går efter “først til mølle princippet”.

Tilmelding, gerne inden tirsdag den 9. juni kl. 18.00 – per mail til olekragh99@gmail.com

Mødetid: Tid: Kl 09:45 med afgang kl 10:00

Sted: Parkeringspladsen ved Plage du la Garoupe på Cap d’Antibes. Følg skiltene til Restaurant KELLER Google koordinaterne er 43.554011, 7.136909

Andet: Som altid anbefales ordenligt fodtøj – og rigeligt med vand. Arrangementet er privat og deltagelse er som altid for egen regning og risiko. Du bedes sørge for at din rygsæk indeholder en kopi af dit pas samt en liste med navn og nummer til dem, der skal kontaktes, skulle uheldet være ude.

Husk også noget til bananpausen og frokostpausen.

TID

10. juni 2026 9:45 - 15:00(GMT+02:00)
0
    0
    Kurv
    Kurven er tom