Sommergåtur i Nice
09jul10:0014:00Sommergåtur i Nice
OM ARRANGEMENTET
Sommergåtur i Nice – Torsdag den 9. juli – kl. 10:00
OM ARRANGEMENTET

Sommergåtur i Nice – Torsdag den 9. juli – kl. 10:00
Romere, Pave Frans, en landsby i Nice, en heltinde og et stykke smørrebrød.
Mødestedet er Place Masséna ved elevatoren til den underjordiske parkering. Her udleveres transportkort til bus/letbane, der vælges smørrebrød og turen starter.
Med bus 5 kører vi ad den mondæne Boulevard Cimiez op til Cimiez-haven. Her følger vi i fodsporene af romere, englændere og den første jazz-festival. I klosterhaven beundrer vi herefter sommerens flora og ser det nyanlagte mindeanlæg for pave Frans. Vi har også tid til at nyde udsigten over byen og bugten samt aflægge både kirken og klostergården et kort besøg.
Vi vælger den mest gå-venlige nedtur, som dog byder på både grussti og ujævne trappetrin. Vel nede ved Pasteur hospitalet hopper vi på letbanen, som kører os til Saint Roch-kvarteret. Området omtales ofte som ”landsbyen i Nice”. Måske kan vi få et kig indenfor i kirken, som er fra 1631. Under alle omstændigheder går vi en rundtur i området og fortsætter videre med letbanen til Place Garibaldi.
Fra Place Garibaldi går vi en lille omvej gennem den gamle bydel, så vi undgår de mest turistfyldte gader. Det giver så en mulighed for at møde Nice-borgernes heltinde, Catherine Segurane.

Turen slutter på Café Danica i Rue de la Loge lige ved Place Centrale. Her venter danskfødte Suzanne med et lettere traktement.
Turens samlede gå-længde er ca. 4-5 km.
Deltagerprisen er 18 Euro. Prisen dækker offentlig transport fra Place Masséna til Café Danica. På Café Danica er der inkluderet et stykke smørrebrød, 1 lille salat samt en drikkevare (øl, vin eller vand).
Antal billetter til salg: 12
Arrangør og guide: Bjørn Nedergaard
Tilmelding senest 4. juli.
Medlem: Husk LOG-IN før du går til bestilling af arrangementet.
Arrangør og guide: Bjørn Nedergaard:
Afbud: Skal sendes til kasserer@club-danois.com
