Lavendler og Ørne samt coffee-morning

04jul11:0018:00Lavendler og Ørne samt coffee-morning

OM ARRANGEMENTET

Invitation til coffee-morning i Valensole lørdag den 4. juli 2026, kl. 11.00 til lavendler og ørne.

De fleste af os har en drøm om i det tidlige juli at se lavendelmarkerne i Provence i fuld blomst. Club Danois har derfor arrangeret en tur til Valensole-plateauet, hvor lavendelmarkerne står i purpur og blåt.

Valensole-plateauet, der ligger i Verdon-regionens naturpark i Haute Provence, er et af de største plateauer i Frankrig, og i horisonten lyser alperne op. Det er her symbolet på Provence – lavendel – dyrkes sammen med oliven, mandler, pistacienødder og meget andet.

Hovedbyen er landsbyen Valensole, hvor Club Danois inviterer til kaffe og croissant på La Brasserie du Plateau, der ligger foran indgangen til byens rådhus. Der er stor gratis parkeringsplads neden for rådhuset og såvel en trappe som en sti til hovedgaden. Det er også muligt at køre igennem hovedgaden og derefter parkere bilen på p-pladsen. 

Efter samvær omkring formiddagskaffen tager man rundt på egen hånd. På kortet nedenfor kan man i den røde ring omkring Brunet på vejen D8 se den største koncentration af lavendelmarker. Ved den røde afmærkning i byen kan man besøge byens fabrikker, der udvinder lavendelolie, og forarbejder bl.a. mandler, pistacienødder og honning.

Om eftermiddagen er det muligt at køre ad D4 langs La Durance-floden til Les Aigles Du Verdon. Også vist med rød ring. Her vil vi kl. 16 sammen kunne overvære et særligt program, hvor man fortæller og viser Verdons ørne. Hvis man selv har mod på at prøve at være falkoner, er der mulighed for det for ekstra betaling. Pris for deltage er 15 Euros for voksne (+11) og 9 Euros for børn. Ekstrabetaling for selv at deltage er 5 Euros.   

Ved siden af området Les Aigles Du Verdon er der parcoursbaner i træerne i Verdon Aventure. Der er forskellige sværhedsgrader for banerne helt ned til 3-års alderen.

Hvis det skulle blive meget hedt har byen også en swimmingpool, hvor man kan køle sig.

Så klubben håber I vil deltage i denne familietur med mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne.

Klubbens coffee-morning er gratis, og vi håber, at også nye medlemmer i klubben har lyst til at deltage.

Arrangementet er for klubbens medlemmer, men gæster kan deltage, hvis der er plads efter tilmeldingsfristens udløb.

Hvis der bliver ledige pladser, vil medlemmer på ventelisten og gæster blive kontaktet.

Deltagerantal er begrænset til 20 personer.

Tilmelding: Senest den 29. juni 2026.

Parkering: Der er flere gratis parkeringspladser rundt om Valensole. Den største ligger neden for byens rådhus.

Kørselsvejledning: Det tager ca. 2 timer fra Cannes. Den hurtigste rute er via A8 og afkørsel 34 ved Saint Maximim la Sainte Baume og herfra ad D3 til Valensole. Det er også muligt at bruge afkørsel 36 og derfra via Les Arcs, Lorgues, Aups og Riez. Den sidste er en meget smuk tur.

Medlem: Husk LOG-IN før du går til bestilling af arrangementet.

Arrangør: Inger Rosenlund, email: rosenlund.indiakaj@gmail.com, tlf. +45 23 29 61 32

Afbud: Skal sendes til kasserer@club-danois.com

TID

4. juli 2026 11:00 - 18:00(GMT+02:00)

Vælg billettype

- 0 +

- 0 +

Pris0,00

Total pris 0,00

0
    0
    Kurv
    Kurven er tom