Vandretur rundt om Île Saint Marguerite - onsdag den 17. september 2025, kl. 09:45
17sep9:4515:45Vandretur rundt om Île Saint Marguerite - onsdag den 17. september 2025, kl. 09:45
OM ARRANGEMENTET
Vandretur rundt om Île Saint Marguerite – onsdag den 17. september 2025 Sommeren er forbi og vi starter med den
OM ARRANGEMENTET
Vandretur rundt om Île Saint Marguerite – onsdag den 17. september 2025
Sommeren er forbi og vi starter med den traditionelle tur rundt om Île Saint Marguerite den største af de to øer ud for Cannes.
En tur på ca 7 km og kun med en enkelt bakke vi skal opad – ellers går vi på fine pister.
Vi tager båden fra Cannes kl. 10.00 så vi mødes kl. 09.45 på Parkering Laubeuf P3.
Fra havnen går vi mod uret, så vi starter med at gå langs sydkysten om formiddagen, hvor solen ikke har så meget magt. Omkring middag når vi den østlige spids, hvor vi vender og går langs nordkysten hvor træerne beskytter os for solen. Både flora og fauna er fantastisk og ikke mindst udsigten hele vejen rundt om øen.
Vi holder bananpause på en plads på nordkysten hvor der er udsigt til den mindre ø Île St-Honorat og frokosten indtages ved stranden på øens sydlige spids. Eller på en skyggefuld plads hvis det er for varmt. Også her med en enestående udsigt over bugten.
Turen koster dig parkering i Cannes og sejlturen til øen (euro 17,00 som du bedes have med i kontanter) Vi tager båden retur omkring kl. 15.15.
Husk noget til bananpausen, frokost og rigeligt med vand.
Arrangementet er privat og deltagelse er som altid for egen regning og risiko.
Du bedes sørge for at din rygsæk indeholder en kopi af dit pas samt en liste med navn og nummer til dem der skal kontaktes, skulle uheldet være ude.
Tilmelding til Ole på olekragh99@gmail.com – inden tirsdag den 16.9. kl. 18.00 – tak.
TID
17. September 2025 9:45 - 15:45(GMT+02:00)