Tur til Albisola i Italien torsdag den 18. september 2025.
18sep12:3023:30Tur til Albisola i Italien torsdag den 18. september 2025.
OM ARRANGEMENTET
Besøg i Asger Jorns hus og middag hos Rosa dei Venti torsdag aften. Mulighed for at udvide turen med et besøg i Genova fredag
OM ARRANGEMENTET
Besøg i Asger Jorns hus og middag hos Rosa dei Venti torsdag aften. Mulighed for at udvide turen med et besøg i Genova fredag
Program for turen:
Vi mødes kl. 12.30 på Restaurant AU CARUGGIO, Via Ferdinando 12, 17012 Albissola Marina, hvor vi for egen regning bestiller frokost.
Kl.14.30 går vi eller kører til Asger Jorns hus. Vær opmærksom på, at huset ligger over byen. Da vi var der sidst i 2021 havde flere svært ved at klare turen til fods – så tag eventuelt bilen derop: Via Gabriele D´Annunzio 6, 17012 Albissola Marina
Kl.15.00 får vi guided rundtur i huset, men her er lidt supplerende oplysninger om vores besøg i CASA MUSEO JORN – Asger Jorns villa:
I sommeren 1957 købte Asger Jorn et forladt og meget forfaldent hus på en lille bjergtop højt over Albissola med en pragtfuld udsigt. Sammen med en italiensk ven gik han i gang med at istandsætte huset, og snart kunne hele familien flytte ind. Jorn dekorerede ude som inde på sin helt egen fantasifulde måde og skabte et sted, der er et kunstværk i sig selv. Der er ikke en plet, der ikke bærer hans signatur og fantasifulde skaberglæde.
Jorn skaber bl.a. her i byen i 1959 det store keramiske relief på 3 X 27 meter til Aarhus Statsgymnasium, som nogle af jer måske har været heldige at se. Det har virkeligt været en kompliceret proces at få værket fremstillet i Italien, skåret i småstykker og bragt til Danmark med lastvogn, hvorefter det er blevet samlet og sat op på væggen i gymnasiets forhal. Det kan stærkt anbefales at tage til Århus og se det ved selvsyn, hvis man da ikke allerede har været der.
Efter det guidede besøg i villaen, kan man også frit kan gå rundt bagefter.
Når besøget er slut – kan man vælge at tage til hotellet for indtjekning eller besøge det keramiske værksted/butik ved havnen, hvor Jorn arbejdede, når han var i Albisola. De 2 keramikere, som ejer stedet og stadig lever i bedste velgående (det så det i hvert fald ud til, da vi var der i 2021), vil med glæde fortælle os om bl.a. tilblivelsen af det store værk, som de selv var med til at installere i Aarhus i de 2 måneder, som arbejdet varede. Vi vil også få lejlighed til at se og eventuelt købe nogle af de spændende ting, som der stadig fremstilles og sælges i butikken. Man kan læse om Jorn i Club Danois magasinet nr. 89 side 41.
Vi kan også anbefale en spadseretur langs Corsoen ad ”Lungomare degli Artisti”. Her har nogle af de kendteste kunstnere inkl. Jorn lavet keramiske værker, der er fældet ned i fortovet og undervejs er beskrevet på små skilte. En spændende tur langs havet, hvor man kan gå så længe man har lyst.
Der er mange andre ekstraordinære kunstneriske udsmykninger i byen, så man kan sagtens få meget mere tid til at gå der.
Herefter er der indtjekning på hotellet.
Middag på restaurant Rosa Dei Venti:
I 2021 besøgte vi ”mama Rosa” og fik en flot 10-retters fiske-skaldyrs menu med vin ad libitum, så vi har besluttet at gentage succesen.
Vi mødes kl. 19.15 i Receptionen på hotellet og går samlet til restauranten, som er reserveret alene for os.
Reservation og indtjekning på hotellet:
Vi skal bo på Hotel Garden, Viale Faraggiana 6, 17012 Albisola.
Man skal selv bestille værelse på hotellet:
Tlf. 0039 019 48 52 53 email: info@hotelgardenalbissola.com
http://www.hotelgardenalbissola.com/hotel/
Oplys at I er Club Danois medlemmer.
Forskellige værelsestyper:
- Standard dobbelt værelse inkl. morgenmad: 113 euros pr. nat.
- De luxe dobbeltværelse inkl. morgenmad med havudsigt og balkon.: 138 euros pr. nat
- Standard enkelt værelse inkl. morgenmad: 94,50 euros pr. nat.
- De luxe enkeltværelse inkl. morgenmad med havudsigt og balkon: 114,50 euros pr. nat.
Parkering er muligt ved hotellet: 20 euros pr. nat – ellers er der mange gratis pladser i gaden.
Hunde kan medbringes på turen, pris 15 euros pr. nat
Kontakt eventuelt arrangøren Wivi Mikkelsen – hvis du skal have hjælp til bookningen.
En ekstra overnatning den 19-20. september med rabat:
Bestil en ekstra overnatning og tag med til Genova dagen efter. Flere deltagere har allerede tilkendegivet, at man vil til Genova den 19/9, hvor der er masser af tilbud på sightseeing. Turen er ikke omfattet af Club Danois arrangementet, men afholdes på privat initiativ.
Kontakt Wivi Mikkelsen og tilmeld dig turen til Genova og hør om prisen på den ekstra overnatning.
Kørselsvejledning: Vi anbefaler så vidt muligt samkørsel. Ved tilmeldingsfristens udløb sendes en deltagerliste til alle tilmeldte.
Der er ca. 130 km fra den franske/italienske grænse, A8/A10/E80, men check alligevel afstanden ud fra jeres bopæl på Google for at være sikker på, hvor lang tid turen tager. Tag afkørslen mod Albisola og følg vejen ned til byen. Herefter drej til højre og kør over broen. Så er I der.
Priser:
Pris: 80 euros pr. person inkl. guided besøg i Asger Jorns hus og fiskemenu om aften.
Pris for gæster: 90 euros pr. person (gæster melder sig via venteliste)
Antal billetter til salg: 17
Sidste tilmelding 5.september 2025
Arrangør: Wivi Mikkelsen +33 6 15 12 85 22 mail: wivimikkelsen@gmail.com
Afbud meldes til: kasserer@club-danois.com
TID
18. September 2025 12:30 - 23:30(GMT+02:00)
Vælg billettype
Gæsteliste (Attending: 13)
5068 Birgitte R Hansen5068 Allan N HansenMargaretha 4590 Nick Worm4590 Susanne WormIwona BjerreBent BjerrePoul Spliid PedersenJette SchmidtIlse Overgaard JacobsenPer Soelberg SørensenMarianne JacksonMichael Jackson