Travetur til Le Mont Turney og Maure Vieil
19nov10:0015:00Travetur til Le Mont Turney og Maure Vieil
OM ARRANGEMENTET
Onsdag den 19. november 2025 er der en fin
OM ARRANGEMENTET

Onsdag den 19. november 2025 er der en fin tur op til Le Mont Turney og videre til Maure Vieil med udgangspunkt fra parkeringspladsen ved den store rundkørsel på kystvejen lige syd for Mandelieu la Napoule
Vi går fra parkeringspladsen ved Rond Point des Balcons d’Azur op til Mont Turney – op til toppen hvor kontrasten mellem byzone og klippelandskab er meget synlig. Derfra langs kreten på toppen med den flotteste udsigt over Middelhavet og videre gennem skov og op ad stier til endnu et flot udsigtspunkt. Derfra ned til Maure Vieil, det nedlagte glasstøberi, for så at gå langs floden La Rague hvor vi ender i havnen af samme navn. Så langs stranden til Borgen i Mandelieu, hvor der er fin sti med forrygende udsigt, dog med nogle trapper.
Turen er på ca. 9 km og højdemeterne på omkring 180, altså lidt mere end på kortet: KLIK HER.
Mødetid og sted:
Tid: Kl. 10:00 med afgang kl. 10:15
Sted: Parkeringspladsen ved den store rundkørsel des Balcons d’Azur.
Google koordinaterne er 43.521627, 6.939493
Andet:
Fornuftigt tøj, dvs. lag-på-lag tøj. Som altid anbefales ordentligt fodtøj.
Husk også noget til bananpausen, en frokost og noget i bagagerummet til “apres-randonnee”.
Arrangementet er privat og deltagelse er som altid for egen regning og risiko.
Du bedes sørge for at din rygsæk indeholder en kopi af dit pas samt en liste med navn og nummer til dem, der skal kontaktes, skulle uheldet være ude.
Vi ser frem til din tilmelding til Ole Kragh via mail til olekragh99@gmail.com
Tilmelding gerne inden tirsdag den 18. november kl. 18.00 – tak
TID
19. november 2025 10:00 - 15:00(GMT+01:00)