Sankt Hans Aften på stranden - 23. juni 2025 - kl. 18
23jun18:0022:00Sankt Hans Aften på stranden - 23. juni 2025 - kl. 18
OM ARRANGEMENTET
For os danskere er det en gammel og vigtig tradition at fejre solhverv og midsommer. Det er en tradition, som vi har bragt
OM ARRANGEMENTET
For os danskere er det en gammel og vigtig tradition at fejre solhverv og midsommer. Det er en tradition, som vi har bragt med os over alt i verden.
I år har Den Danske Kirke i Sydfrankrig og Club Danois besluttet at slå Sankt Hans-arrangementerne sammen for medlemmer og deres gæster. Vi glæder os til en hyggelig aften.
Vi samles traditionen tro på stranden mellem kl. 18 og 19 ved den idylliske PORT DE LA RAQUE, der ligger lunt i en lille bugt med den smukke udsigt ind over bugten ved Cannes. Man kan selvfølgelig også komme tidligere og eventuelt tage en dukkert i havet. Her kan vi ugeneret nyde samværet og indholdet af vores medbragte picnickurve med mad og drikkevarer. Vi anbefaler, at man eventuelt medbringer klapstole og picnic bord, så vi kan sidde samlet og tale lidt sammen og måske møde nye medlemmer.
CD byder på en velkomstdrink, og man kan selvfølgelig spise den medbragte mad, når man har lyst.
Omkring kl. 21 vil Vanessa holde båltalen. Når skumringen falder på, tænder vi faklerne i vandkanten og Vanessa synger for, når vi sammen synger Holger Drachmanns smukke Midsommervise.
KØRSELSVEJLEDNING: Følger man A8, benyttes frakørsel 40 mod Mandelieu. Søg straks over i venstre vognbane. Ved det store trafiklys drejes skarpt til venstre og følg hovedgaden gennem Mandelieu. Kør tværs igennem de 4 rundkørsler indtil man er fremme ved Middelhavet. Kystlinjen følges nu vestpå i retning St. Raphael. Efter ca. 600 m tager man vejen ned til højre mod Port de la Rague. Kør ind på havneområdet og helt frem til Riviera Beach Hotel. Gå det sidste stykke frem foran hotellet til stranden, der ligger bag ved restauranten Le Bruit de la Mer. Der er toiletforhold på havneområdet.
PARKERING: Man kan parkere gratis en ½ time for at læsse af, men derefter skal der betales, hvilket kan ske ved automaterne inden udkørslen. Man kan muligvis også parkere udenfor bommen, men der er ikke mange pladser.
NB: Husk stranden ligger mod øst, så når solen går ned er det en fordel med lidt varmt skiftetøj.
PORT DE LA RAQUE v/Mandelieu-La Napoule
PRIS: Arrangementet er gratis. Angiv venligst navn, medlemsnummer og navn på evt. gæster ved tilmeldingen.
TID: Ankomst mellem kl. 18 og 19. mandag den 23. juni.
TILMELDING NØDVENDIG. Senest den 20. juni af hensyn til indkøb af drikkevarer.
Tilmelding foretages på mail til: kasserer@club-danois.com
Arrangør: Vanessa Balsby, tlf +33 605726415. E-mail info@vanessabalsby.dk
Afbud meldes til: kasserer@club-danois.com
TID
23. juni 2025 18:00 - 22:00(GMT+02:00)