Bytur i Les Arcs
10apr10:0015:00Bytur i Les Arcs
OM ARRANGEMENTET
Tur til Les Arcs den 10. april 2026Les Arcs-sur Argens
OM ARRANGEMENTET

Tur til Les Arcs den 10. april 2026
Les Arcs-sur Argens er en gammel middelalderby. Den blev første gang omtalt i 1010 som ”Archos”. Kronjuvelen i byen er middelalderkvarteret ”Le Parage” som ligger højt over byen, hvor den magtfulde familie Villeneuve residerede. Byen udviklede sig fra det 12. – 17. århundrede og i denne periode blev borgen og kirken bygget. Le Parage er omgivet af bymure med adgang gennem 4 historiske porte, som stadig består. Den originale borg blev ødelagt under Den Franske Revolution, men klokketårnet består stadig.
Efter den franske revolution blev byen ændret fra en silkeby til centrum for vinproduktion. Ved foden af byen ligger Sainte-Roseline Chapel, der var en del af et kloster fra det 11. århundrede. Kapellet har en pragtfuld mosaik lavet af Marc Chagall.
Vi mødes kl. 10 på 1 Pl. du Père Clinchard, 83460 Les Arcs ved ”La Sentinelle”. Det er en dansker, der har en B & B som ligger i La Parage i Les Arcs, hvor vi begynder med kaffe/the, en croissant og hjemmebagte Madeleines.
Der er parkering nedenfor og ved siden af kirkegården ”Cimetière « 5 Rte des Nouradons, 83460 Les Arcs.
KL 11 kommer der en franskmand, der er opvokset i Les Arcs og i La Parage. Han fortæller om byen, og specielt middelalderdelen, som vi går rundt i. Det foregår på fransk, men jeg hjælper gerne med at oversætte, så det ikke er et problem.
KL 12.30 ender vi på torvet og spiser frokost på ” La Terrasse”. Her kan vi vælge mellem en fisk eller en kødret samt en dessert. Husk at udfylde jeres ønske om kød eller fisk i bemærkningsfeltet.

Hvis man IKKE vælger menu, vil der blive serveret kød. Der vil blive serveret 1 glas vin eller 1 øl eller 1 vand til menuen.

Antal billetter til salg: 20
Pris for medlemmer: 35 Euros
Pris for ikke medlemmer: 45 Euros
Tilmelding senest den 5. april 2026. Husk at skrive dit navn efter medlemsnummer – både på navn 1 og evt. navn 2.
Kørselsvejledning: Fra A8 tages afkørsel 36 mod Draguignan/Le Muy/Les Arcs. Efter 500 m fortsættes ad Les Pinèdes/D1555. Bliv på D1555 til rampen DN7 mod Aix en Provence. Kør ad rundkørslen på Rte d’Aix en Provence/DN7 ca. 6 km. Ved rundkørslen køres af Avenue des Treize Lorguais/D91, hvorefter du kommer til Les Arcs.
Medlem: Husk LOG-IN før du går til bestilling af arrangementet.
Arrangør: Trine Mau, tlf. +45 2371 7103 +33 6 4835 0507, mail: trine@maumail.dk
Afbud: Skal sendes til kasserer@club-danois.com

TID
10. April 2026 10:00 - 15:00(GMT+02:00)