Under kyndig ledelse af Ole Kragh blev vi guidet rundt i et særdeles storslået landskab med vide udsyn til hav og sneklædte bjergtoppe. Et smukt vandreområde der sagtens tåler gentagelse. 18 deltagere samt “kaptajn Nemo”. DATA: 7,6 km 250 højdemeter og 3h20 (3,5 – 2,1 km/t)
se billeder HER
18 deltagere var mødt op til dette arrangement. Deltagerne blev ved lodtrækning opdelt i 3 hold. Der blev spillet 2 runder med 10 omgange i hver. Sort hold – Rie, Flemming, Leo H, Leo R, Anne Marie og Michael vandt med 1228 point; blåt hold fik 979 point og rødt hold 904 point.
Der var en flaske til alle på det vindende hold.
Der var også en flaske til bedste damespiller: Susanne og 1 flaske til bedste herrespiller: Flemming.
Efterfølgende gik vi i restauranten på 1. sal, hvor der blev serveret lækre pizzaer/ salat.
se billeder HER
32 medlemmer havde meldt sig til den traditionelle arrangement og bordplanlægningen skete ved lodtrækning. Mortens and på dansk maner: helstegt and, brune og hvide kartofler, rødkål, æble og svesker. Hertil velsmagende sauce. Først fik vi dog en tallerken med marineret laks. Desserten var æble crumble med is.
se billeder HER
25 medlemmer (Fuldtegnet) mødte op på denne let disede formiddag. Vi blev budt velkommen af arrangør og formand Nick Worm. Da der v. ar flere nye medlemmer med blev der foretaget en præsentationsrunde. Nick præsenterede herefter den engelsk talende guide Linda. Hun fortalte kort om chateauets historie inden vi blev ledt gennem vinkældrene. Gennemgang af slottets produktion, inden vi fik serveret en aperitif af deres hvidvin. Vi gik op til selve châteauet, som lå lidt højere oppe. Fantastisk beliggenhed med flot pool med overløb. Frokosten blev serveret som en meget lækker buffet i den smukke sal. Snakken gik lystig inden vi vendte tilbage til bilerne ved shoppen. Mange var blevet fristes af de smagsprøver vi fik undervejs, så der blev købt ind til senere forbrug i de små hjem. Tak til Nick Worm for et flot arrangement.
se billeder HER
foto: Inge Olsen, Nick Worm og Jens Nygård
28 medlemmer var mødt op til dette arrangement med godt humør og i dejligt solskin. Dagen startede med kaffe og en croissant. Efter lodtrækning, hvor man fik ny makker og nye modstandere i hver af de 3 runder, blev der fundet følgende vindere, som havde vundet alle 3 kampe: Mats Nyström med 14 point, Sten Olsen med 19 p., Kirsten Johansen med 20 p., Thyge Munk Nielsen med 21 p., Simone Stockfleth med 22 p. og Jens Johansen med 28 p. Herefter gik turen til Vieux Moulin, hvor der blev serveret en 2-retters menu med vin og kaffe. Efter hovedretten blev vinpræmierne sponsoreret af NYKREDIT overrakt af Lisa Bastholdt.
se billeder HER
Et rigtigt tilløbsstykke for medlemmer af CLUB DANOIS – slentreturen gennem
DET RUSSISKE KVARTER I CANNES CALIFORNIE under ledelse af PRINS JOAKIM ROMANOV, som stammer fra den russiske Zars Romanov-slægten
med efterfølgende foredrag om Romanov-slægten samt frokost.
Den 21.oktober 2021 deltog medlemmerne af Club Danois i et yderst spændende og historisk oplysende arrangement, hvor Prins Joakim Romanov guidede os gennem det russiske kvarter “ le Californie”, hvor vi besigtigede de mest betydningsfulde russiskrelaterede bygninger og fik et dybere kendskab til Russernes historie i Cannes.
Stor var vores overraskelse, da Joakim Romanov gennemførte guidet tur samt senere foredrag om den russiske zar-familie på perfekt dansk uden at støtte sig til megafon!
Da var dog en omstændighed, der bekymrede deltagerne, nemlig pludselig opståen af støvregn…modet i en solrig periode…, hvad kunne det blive til i løbet af dagen – prognosen var ikke god. Men i løbet af formiddagen kom solen frem, sikke en lettelse!
Under turen har vi fået afdækket en del af ikke kendte intime historier fra Romanov-familiens liv gennem århundreder helt til nutiden. Deltagere var meget begejstrede for at tilegne sig viden om forholdene i zar-familien og omkring den russiske kirke i Cannes. Vi undrede os over de mange hundreder detaljer, som Joakim Romanov kunne huske…
I Cannes er det muligt at identificere efternavne på omkring 400 indbyggere med russisk baggrund og rødder!!!
Den russiske revolution i 1918 bevirkede, at der i 1920’erne flere af de landløse af Romanov slægten fandt deres sidste hvile i krypten af Den russiske Kirke i Cannes (indviet i 1894), langt væk fra Rusland…
Under omvisningen herskede der en rigtig god stemning, medlemmer af Club Danois stillede mange spørgsmål, som Joakim Romanov kunne besvare med bravur.
Efter slentren i bydelen Californie indtog vi frokost på restauranten LE CAVEAU 30 i centrum af Cannes, hvor Joakim Romanov fremkom med endnu mere detaljerede oplysninger om Romanov-slægten og Russerne historie i Cannes.
Samtlige deltagere i turen blev enige om, at denne begivenhed skal gentages til foråret, således at flere medlemmer af Club Danois får mulighed til at opleve denne fremragende og lærerig tur.
Joakim Romanov var også meget tilfreds over deltagernes engagement og lovede at kigge på sagen…
Jana Blazkova
24 medlemmer deltog i turen til klosteret Le Thoronet. Arrangør John Svensson bød velkommen, hvorpå alle deltagerne blev udstyret med en audio-afspiller. Herefter bevægede man sig individuelt gennem klosteret. Vi var heldige med at en gruppe med en kvindelig guide i kirkerummet fik demonstreret den fantastiske akustik, der findes i rummet.
Turen gik efterfølgende til Lorgues, hvor der blev serveret en lækker frokost på restaurant AntrE’nouS. Restauranten giver 10 % rabat ved fremvisning af Club Danois medlemskort.
se billeder HER
Turen startede i San Remo, hvor vi mødtes kl.12.30 ved Nobels villa. Efter en lille havevandring blev der se rveret en buffet. Herefter gik turen gennem villaen med en engelsktalende guide. Spændende fortælling om Alfred Nobels livshistorie.
Turen fortsatte til Albisola hvor vi spiste på en hyggelig, autentisk italiensk restaurant: Mama Rosa. Menuen bestod af 11 forskellige fiskeretter. Meget lækkert.
Næste dag gik turen op til Asger Jorns hus, hvor der også var en rundvisning af en engelsktalende guide. Meget spændende hvad Asger Jorn fik ud af alle de forskellige potteskår og rester fra keramikværkstederne i byen. Nogle var efterfølgende på besøg i keramikværkstedet nede i byen, hvor vi bl.a. så gårdspladsen, hvor han tilbage i 1958-59 lavede det meget stort relief, som var bestilt til Aarhus Statsgymnasium.
22 medlemmer deltog i turen.
Se billeder her
Meget vellykket generalforsamling med 73 medlemmer. Efterfølgende frokost og Well Come Home Party.
På generalforsamlingen blev John Svensson og Christian Keldsen valgt ind i bestyrelsen i stedet for Rie Nygård og Hans N. Mikkelsen som ønskede at udtræde.
Genvalg til suppleanter, revisor og revisor suppleant.
Se billeder her
Sejltur med Lille Bjørn fra Faaborg til Bjørnø. 22 medlemmer tog på sejllads på 15 min i overskyet vejr og lettere blæsevejr. Tur rundt på øen og medbragt frokost hos Evald (84 år). Vi fik en spændende beretning af Evald om alle årene, han har levet på øen. Om eftermiddagen havde Trine og Jarl Bern inviteret på drinks i deres skønne sommerhus ved Faaborg Fjord. Om aftenen middag på Hotel Faaborg, hvor menuen selvfølgelig var pandestegte friske skrubber fra Faaborg Fjord.
Se billeder her
Bente og Kaj Brøndbæk havde atter i år inviteret til et arrangement i Midtjylland. 22 deltog på vandreturen i det Midtjyske, 17 til grill og 20 til spisning på 2. dage.
Se billeder her
16 medlemmer var tilmeldt dette arrangement.
Se billeder her
Katamaransejllads ud for Cannes søndag, den 25. juli 2021
Det er blevet efterår, og vi længes tilbage til søndag den 25. juli, hvor vi – 30 voksne og 3 børn – fra Quai Laubeuf, Cannes gik ombord på Rivage Croisières store luksuskatamaran.
Vi satte kursen mod Îles de Lérins i sol og lidt søgang i begyndelsen og ankrede op i Cannes-bugten med udsigt til Île Sainte-Marguerite og Île Sainte-Honorat. Her var rig mulighed for at svømme, snorkle (lidt svært at få øje på noget) og kajakke. Til trods for det lidt urolige vand, lykkedes det nogle at komme op at stå på det såkaldte ”stand-up” paddleboard. Sejlturen bød også på hyggelige snakke, forfriskende drinks, frugt og lækker buffet. Efter frokost ankrede vi op ud for Massif de l’Esterel og havde igen mulighed for havbad og leg i vandet. En lur var derefter tiltrængt til lyden af bølgeskvulp og den friske havbrise.
Tilbage på fastlandet med solbrune kinder og saltvand i håret var humøret højt og feriestemningen sat.
Vi glæder os meget til næste sejltur med Club Danois.
Nira Glad
30 voksne og 3 børn tilbragte dagen på catamaranen. Som det kan ses på billederne var der lidt søgang.
Se billeder her
Sommerboule i La Napoule tirsdag d. 20/7, 2021.
Efter en lang tid med coronaristriktioner, blev det nu igen muligt at lave arrangementer, hvor flere
personer kunne være samlede.
Vi 2 suppleanter i Club Danois, Kjeld Andersen og undertegnede, samt vores bedre halvdele, blev
enige om, at vi ville prøve, om der var nogen hernede i sommeren, som var friske på at være med
til et boule arrangement .
Det var der 28 friske spillere, der havde mod på ! Vi mødtes på boulebanerne i La Napoule kl 9:30 i
27 graders varme og højt humør.
Da alle var mødt op, gik vi over til dagens restaurant, La Perla Nera, hvor EDC Max Immo ved
Nick Worm var sponsor for en kop kaffe og en croissant. Imens fortalte Kjeld Andersen om dagens
program, inden han gav ordet videre til Jarl Bern, der tog sig af spillet og sørgede for, at der blev
trukket lod blandt deltagerne.
Heldigvis var der skygge på boulebanerne, og der blev kæmpet bravt i varmen. Efter den første
kamps 50 min, var der tid til en lille forfriskning, inden anden kamp blev fløjtet i gang.
Så var det ved at være frokosttid, hvor også vores dommer, Kamel Bouqkaz og 3 gæster deltog.
Under frokosten blev dagens vindere kåret med klapsalver og vinpræmier fra Nykredit ved Leo
Rasmussen. På en delt 3.- plads: Mogens Bech- Nielsen og Jarl Bern samt Kjeld Andersen og
Trine Bern, begge hold med 9 points i forskel. På en 2.- plads kom det eneste ægtepar, der trak
hinanden, nemlig Simone og Reno Stockfleth. De havde 11 points i forskel. På en 1.- plads kom
Tove Kamp og Christian Keldsen med 13 points i forskel.
Vi arrangører var glade for den gode stemning, alle I deltagere var med til at skabe. Det giver os
lyst til at gentage succesen næste år !
Skrevet af Trine Bern.
Se billeder her
43 var tilmeldt dette traditionelle arrangement. Båltalen blev holdt af præst ved den danske kirke i Sydfrankrig: Karin Skovbjerg Jensen.
Se billeder her