Sommer-petanque i La-Napoule

20jul9:3016:00Sommer-petanque i La-Napoule

OM ARRANGEMENTET

ONSDAG D. 20. JULI 2022 KL. 9:30.

Sommer Petanque

Vi mødes på banerne kl. 9:30, hvor der gives en kort vejledning for turneringen.
Der serveres kaffe og croissant.

Bouledrome Marcel Terrats
102 Rue du Chantier Naval
06210 Mandelieu la Napoule

Dagen starter med at vi trækker lod om, hvem du kommer på hold med. Vi laver så vidt muligt hold med 2. Turneringen starter kl. 10:30 og du vil komme til at spille 2 kampe på tid – 50 min. pr. kamp.
Vi spiller efter de internationale petanque regler og Aksel Mikkelsen er overdommer.
Mellem de 2 kampe og efter sidste kamp er der mulighed for at få skyllet halsen for støv. Husk dine kugler og rigeligt med drikkevand.
Der er fine vinpræmier til de 3 bedste hold. Sponsoreret af

Uddeles efter hovedretten.
Kl. 13:00 indtages frokosten på Restaurant La Perla Nera overfor petanquebanerne. Hovedret – dessert – vin – kaffe.

Kørselsvejledning:
Kommer du fra motorvej A8, tag afkørsel 40 og hold til højre ved lysregulering i Mandelieu. Tag igen første lysregulering til højre. Fortsæt på denne vej til T-kryds og kør til venstre her på Av. de la Mer. Fortsæt til rundkørsel og tag første afkørsel. Kør lige op på kystvejen og til højre. Tag 2 vej på højre hånd med skilt restaurant ”l’Oasis” og kør lige frem til T-kryds og kør til venstre under togbane. Lige frem og du er der. Kommer du alle mulige andre steder fra, så kør ned på kystvejen i La Napoule og overfor havnen går vejen lige op til boulebanerne.
Der er ikke mange P-pladser, men alternativt kan du parkere på den store P-plads overfor Pullman Hotel. Herfra tager det ca. 10 min. at gå til boulebanerne.

I kan også køre til venstre ved afkørslen fra A8.
Kør gennem byen. Tag 2. afkørsel i 1. rundkørsel. Tag 2. afkørsel i 2. rundkørsel, så I har  BP-Tanken på højre hånd.
I 3. rundkørsel tag 3. afkørsel, Av du 23 Aout mod La Napoule, hvor vejen er blevet ensrettet, og hvor der er fri parkering i venstre side.
Ved nyt fortov, er der vist af til La Perla Nera med en kort trappe ned til banerne.

Vejret.
Dette overlader vi til de højere magter. Bliver det stik imod alle prognoser dårligt/regn gennemføres frokosten kl. 13.00.

Har du lyst til at deltage i et spændende arrangement, og forhåbentlig en berigende dag sammen med lystige mennesker, og deltage i 2 drabelige kampe, så meld dig til med det samme, der er plads til 32, derefter venteliste.

Arrangementet er for klubbens medlemmer, men gæster kan deltage, hvis der er plads efter tilmeldingsfristens udløb.

Vi går frem efter ” først til mølle-princip”.

Arrangører: Aksel Mikkelsen, Simone og Reno Stockfleth

aksel.mikkelsen@gmail.com, tonisimone.stockfleth@yahoo.com eller reno.stockfleth@yahoo.com

Pris: 33 €, gæster: 43 € Unge under 18 år: 29 €

Tilmeldingsfrist: 09. juli 2022. 

TID

20. juli 2022 9:30 - 16:00(GMT+02:00)

Vælg billettype

Gæsteliste (Attending: 17)

Winnie Lyster DehnhardtTove KampBente HoltugBenteBenthBarbara OunnasWivi & Aksel Mikkelsen (2)Søren Rex ChristensenFinn LarsenJutta LarsenMogens Beck-NielsenAnne-Marie Beck-NielsenMette NørgaardKlaus NørgaardNick WormSusanne Worm

Billetter sælges ikke mere

0
    0
    Kurv
    Kurven er tom