Husk at foretage tilmelding til Generalforsamlingen den 18.9.2021, så der er kaffe og croissanter nok. Det er også vigtigt, hvis man ønsker at deltage i Wellcome Home Party. Du kan også sende en mail til jensnygaard45@gmail.com
Hvis man ønsker at deltage i frokosten efter Generalforsamling er tilmelding nødvendig. Det skal ske senest den 31. august 2021. Tilmelding sker ved at man logger ind som medlem, og angiver den del af arrangementet, man ønsker at deltage i.
Ønsker man kun at deltage i selve generalforsamlingen, kan man møde op på dagen med bevis på betalt kontingent.
Vi vil dog meget gerne have en tilmelding af hensyn til opstilling af stole – antal kaffe og croissanter. Så vil man være sikker på at få del af velkomsten, så tilmeld dig.
Så er der åbnet for tilmelding til GF 2021. Det foregår lørdag den 18. september 2021.
Tilmelding foretages på hjemmesiden under arrangementer. Man kan melde sig til Generalforsamlingen – Generalforsamlingen med efterfølgende frokost betalt af klubben – Generalforsamling med frokost og Wellcomehome Party. Sidste frist for tilmelding med frokost er den 31.08.2021. Melder man afbud til frokosten efter den 31.08.21 skal man betale for frokosten.
Regnskab, balance og budget fremsendes senere.
Club Danois har hen over sommeren afholdt 4 vellykkede arrangementer i Frankrig. Se billeder og referater under arrangementer. Klubben har ligeledes kunne tilbyde deltagelse i vandretur i Midtjylland.
Indkaldelse til GF udsendes senest 14 dage før med angivelse af dagsorden.
I forbindelse med generalforsamlingen afholdes også Wellcome Home Party.
______________________________________________________________
Club Danois har afholdt 4 arrangementer i juni – august. Billeder fra disse arrangementer er langt op under Arrangementer/Afholdte arrangementer 2021 og under billedgallerier.
Med udflugten til De Provencalske Alper kan du opleve både naturskønne bjerg-scenerier og et utal af broer, der gør det muligt at nyde udsigten til bjerglandsbyerne.
Du føres tilbage til “den svundne tid”, hvor det var damptog og dampfærger, der var den mest brugte transportmiddel, og hvor tiden ikke var så stresset som nu.
Vores rejse begynder klokken 9:25 i NICE på banegården Chemin de fer de Provence, hvorfra toget “TRAIN des Pignes” afgår.
Ikke at forveksle med banegården Nice Ville!
Den nøjagtige adresse for banegården Chemin de fer de Provence er: 4, bis rue Alfred Binet, Nice.
Vi kører igennem slugterne ved Var-floden, passerer pittoreske middelalderbyer som f.eks. Saint Martin du Var, La Vésubie-Plan-du-Var, skifter til damptog i Puget-Thénier, passerer Entrevaux og når frem til vores bestemmelsessted ANNOT.
Annot
I Annot spiser vi frokost – menu med 3 retter mad på en typisk lokal restaurant. Drikkevarer betales individuelt.
Deltagere kan på egen hånd foretage korte ture omkring ANNOT eller slentre igennem byen, før vi tager af sted med kogletoget fra Annot til Puget-Thenier, hvor vi skifter til tog, som bringer os til Nice.
Prisen for togturen t/r Nice – Puget-Thénier med skift til damptog og videre til bjerglandsbyen ANNOT inkl. frokost på en lokal restaurant andrager i alt 56,- EUR pr.person. Gæstepris 66,- €
Praktiske oplysninger for turen med tog/damptog:
Der er et offentligt parkeringsplads lige overfor banegården, adressen:
Parking de la Gare du Sud, rue Alfred Binet.
Mødetidspunkt på perronen på banegården senest kl. 9:05!
Banegården Chemin de fer de Provence “TRAIN DES PIGNES”, adresse: 4, bis Alfred Pinet i Nice.
Deltagere registreres og vi skal helst være klar på perronen kl. 9:10, idet på den første strækning mellem Nice og Puget-Thénier kan der IKKE reserveres pladser.
Til gengæld er vi sikret nummererede pladser i DAMPTOGET fra Puget-Théniers til Annot.
Afgang med damptog fra Puget-Théniers kl. 10:55, ankomst til Annot kl. 12:05.
Undervejs stopper damptoget i Entrevaux, hvor der er en pause. Vi kan tale med togføreren, få forklaret på stedet, hvordan damptog fungerer og tage spændende fotos.
I Annot promenerer vi gennem landsbyen (ca. 600 m) til restauranten LE BEAUSÉJOUR, adressen: Place du Revelly, Annot. Vejen fører lidt ned af bakken. På vejen tilbage fra restauranten til toget i Annot er der en mulighed for transport med værtens bil (max. 4 personer).
Restauranten ligger ved indgangen til den historiske “gamle by”, hvis oprindelse kan føres tilbage til romertiden og de første arkiverede skrifter stammer fra året 1084. På museet i Annot kan stedets guide fortælle mange spændende historier.
Afgang fra restauranten til banegården i Annot 14:45.
TILBAGEREJSEN:
Afgang med damptog fra Annot til Puget-Thénier : kl. 15:30
Der er nummererede pladser.
Skift fra damptog til almindelig tog i Puget-Thénier, hvorfra toget afgår kl. 16:27.
I dette tog kan der ikke reserveres pladser.
Ankomst til Nice: kl. 17:45
OBS:
Det tilrådes at tage UBER, hvis man skal videre fra banegården Nice Ville. Pris 6,- EUR.
Der afgår hurtigtog fra banegården Nice Ville til Marseille kl. 18:23 med få stop undervejs.
Regionaltog med stop i samtlige byer mellem Nice Ville og Grasse afgår kl. 18:29.
Sidste tilmeldingsfrist: Tirsdag den 27.juli 2021
OBS: Denne grupperejse kan kun finde sted med deltagerantal på mindst 16 tilmeldte.
NØDVENDIG TILMELDING via CLUB DANOIS WEBSIDE SENEST den 27.7.2021.
Deltagelse sker på eget ansvar. Medlemmer har altid fortrinsret frem for gæster.
Arrangør:Jana Blazkova
Mobil: 0602180871 e-mail: roseprague@gmail.com
Hvis du er vaccineret i Frankrig mod Covid 19, og du har dansk cpr-nummer og er på sundhed.dk, kan du registrere din vaccination på fmk-online.dk. Derefter går du ind på appen MIN LÆGE og sender en besked til din læge samt et foto af din vaccinationskvittering. Derefter godkender og registrerer din læge vaccinationserklæringen, så det er noteret i dit danske Corona pas.
Jeg har testet det – og det virker.
Hvis du ikke har en dansk læge – har vores klubmedlemmer Hans Kristian Lauritsen og Anne Holten – begge lovet at godkende din fmk-registrering. ( begge har dansk lægeautorisation)
Hvis du ikke er resident i Frankrig – kan du også blive vaccineret hernede.
Henvend dig til lokal læge og få en henvisning til vaccinationscentret for Moderna eller Pfizer.
Nick Worm – formand
Stillingsopslag:
Redaktør søges
Le Magazine du Club Danois søger ny redaktør, da den nuværende desværre har besluttet at flytte til Danmark efter 25 år i udlandet. Bladet er jo for klubbens medlemmer og er baseret på frivillig arbejdskraft, men har en professionel layouter, så alt det praktiske med at sætte bladet op er ikke en del af redaktørens opgave. Eventuelle udgifter i forbindelse med arbejdet bliver dækket.
Redaktøren samarbejder med en redaktion og vil have kontakt til spændende skribenter. Den ny redaktør kan derfor se frem til et både udfordrende og interessant virke for klubben, hvor det ikke kan undgås, at han eller hun vil få helt nye syn på Frankrig og livet i Frankrig og nye venner.
Det kræver ikke de store forudsætninger at stå for bladet, der for tiden udkommer med 48 sider fire gange om året, da der er betydelig hjælp at hente både fra redaktionen og layouteren. Den hidtidige redaktør vil om ønsket også hjælpe alt det, han kan fra hjemmet i Danmark, og tilføjer, at arbejdet med bladet både er spændende og inspirerende, og at sammenholdet i redaktionen er givende.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte klubbens formand eller den hidtidige redaktør:
Formand Nick Worm: formand@club-danois.com. Tel. 06-1934 6697.
Redaktør Peder Munch Hansen: redaktoer@club-danois.com- Tel. 06-2161 1487
I går den 13-03-2021 blev der udsendt Nyhedsbrev fra Club Danois.
Har du ikke set det, kan det være at det ikke er havnet i indbakken! Prøv at se i de andre mapper der er i mail systemet og også SPAM-mail. Kan du ikke finde mailen nogen steder, så send venligst en mail med medlemsnummer og e-mail adresse til: jensnygaard45@gmail.com
Du kan også se alle Nyhedsbreve udsendt på den nye hjemmeside ved at gå ind under: “For medlemmer” – “Kun for medlemmer” – og så vælge “Nyhedsbreve”.
Vi mangler stadig at få kontingentindbetaling fra nogle medlemmer. Vi håber meget at det skyldes en forglemmelse!
Hvis du/I stadig ønsker at være medlem af CLUB DANOIS skal I melde jer ind som nyt medlem. Hvis der er problemer med betalingen via kreditkort FRANSK eller DANSK kan I få tilsendt en IBAN. Det er også muligt at betale via MOBILEPAY på telefonnr: +45 4045 3520. Enkeltmedlem: 338,- DKK, Husstand: 638,- DKK.
Ebeltoft 20-02-2021