Skrøbelev slot og Strynø

Klubbens arrangement til Skrøbelev slot og Strynø er fuldtegnet. Yderligere tilmeldinger kommer på venteliste. Send mail til: arrangementer@club-danois.com

AfJens Nygård administrator

Bytur i Tourrettes

FULDTEGNET – arrangement med byvandring i Tourrettes (VAR) er nu klar. Det foregår torsdag den 28. april

Se indbydelsen og tilmeld dig på hjemmesiden under Arrangementer.

AfJens Nygård administrator

Generalforsamling 2. april 2022

Tilmeldingen til den efterfølgende frokost er afsluttet, da restaurantens deadline er overskredet.

Hvis du er medlem, kan du stadig møde op på dagen og deltage i GF- husk kvittering for betalt kontingent! Hvis du ønsker at deltage i GF, så sendt venligst en mail til: sekretariat@club-danois.com, så vi er sikker på, at der er kaffe og croissant til dig.

AfJens Nygård administrator

Skrøbelev Slot og Strynø

Club Danois arrangerer en tur til Skrøbelev Slot med gourmetmiddag og overnatning. Dagen efter sejler vi til Strynø, hvor der er en rundvisning og frokost på Mejeriet. Arrangementet foregår den 17.-18. august 2022.

Indbydelse til arrangementet er udsendt som Nyhedsbrev.

AfJens Nygård administrator

Coffee-morning 18.3.2022

Invitation til at møde de lokale danskere i Lorgues-området.

CLUB DANOIS inviterer på kaffe og croissant

FREDAG DEN 18. MARTS kl. 10.00

På LE GRILLON, Boulevard de la Republique, Lorgues.

Alle er velkomne – OGSÅ IKKE CLUB DANOIS

MEDLEMMER.

Vi håber på en god formiddag, hvor vi lærer nye

danskere at kende – og udveksle erfaringer

med at være i Frankrig.

Send venligst en mail på sekretariat@club-danois.com

og bekræft deltagelse.

Med venlig hilsen

Nick Worm

Formand

Club Danois

AfJens Nygård administrator

Generalforsamling 2. april 2022

Så er det muligt at tilmelde sig generalforsamlingen den 2. april 2022.

Foreningen er efterfølgende vært ved en frokost. Tilmelding er nødvendig senest den 19. marts 2022.

Tilmelding foretages via klubbens hjemmeside. Husk at opgive medlemsnummer og navn. Læs mere

AfJens Nygård administrator

Medlemsundersøgelse

Klubben har gennemført en Interessent og medlemsundersøgelse. Resultat foreligger nu.

Interessent og medlemsundersøgelse i Club Danois 2022

Som medlemmer modtog I alle en e-mail i januar 2022 med et link til klubbens store bruger- og interessentundersøgelse. Resultatet foreligger nu, og 40 % af klubbens medlemmer har deltaget i undersøgelsen, hvilket mange af vores følgere fra Facebook-gruppen ”Danskere i Sydfrankrig” også gjorde. I alt 312 mennesker deltog, og vi vil med denne korte information i nyhedsbrevet give jer en lille forsmag på, hvad I kan læse mere om i en kommende artikel i medlemsbladet samt i en tilpasset udgave af undersøgelsen, der kan findes på hjemmesiden på dette [link]

Undersøgelsen bekræftede, at det store engagement i arrangementer og på Facebooksiden skyldes en tilfredshed med klubben. I har på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) vurderet klubben til et resultat på 4,1.

Vi kan konstatere at der generelt er en stor interesse og deltagelse fra folk, der har et ”maison secondaire” i regionen samt at deltagerne i undersøgelsen overvejende befinder sig i aldersgruppen 51-80 år, om end også yngre respondenter deltog.

De 11 spørgsmål vi havde stillet jer, havde til formål at give indsigt i, bl.a.:

  1. Tilfredsheden med klubben
  2. Tilfredshed med- og inspiration til arrangementer
  3. Klubbens kommunikation via forskellige kanaler
  4. Indsigt i interessen for medlemsbladet og dens indhold
  5. Generelle forbedringspunkter

Vi kan konstatere, at alle vores tre primære kommunikationskanaler (Facebook, Nyhedse-mail og Medlemsblad) er vigtige for både medlemmer og folk med interesse i regionen. Også vores hjemmeside er vigtig, og her har vi lyttet til behovet for at opgradere den tekniske løsning.

Klubbens arrangementer rammer passende, og der er en interesse i arrangementer, hvor man kan tilegne sig viden. Fx foredrag og gåture med guide. Vi ser også en interesse for arrangementer for erhvervsaktive mennesker, dvs. udenfor kontortid, og for medlemmer med familier – fx familier med børn og/eller børnebørn på besøg. Klubben efterlyser driftige medlemmer, der kunne tænke sig at være arrangører af fx bridgeturneringer, tennisarrangementer eller andre relevante arrangementer. Kontakt formanden herom.

Da året 2022 tog sin begyndelse, havde Club Danois 479 medlemmer samt 6.646 følgere af Facebook-gruppen ”Danskere i Sydfrankrig”.  

AfJens Nygård administrator
0
    0
    Kurv
    Kurven er tom