Grønland – hvem, hvad og hvorfor – Og hvad er den franske forbindelse ?
Grønland – hvem, hvad og hvorfor – Og hvad er den franske forbindelse ?
Mød Christian Kjeldsen og den danske ambassadør i Frankrig

Invitation til møde på Hotel Mercure, Rue Albert Caquot, 06560 Valbonne torsdag den 15.maj 2025 kl. 10.00 med Christian Kjeldsen og den danske ambassadør i Frankrig.

Club Danois giver torsdag d. 15. maj mulighed for at høre mere om, hvad der foregår i og omkring Grønland siden Trump meldte ud, at han ønsker at købe landet. Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv, og bl.a. bestyrelsesmedlem i Club Danois har situationen helt tæt på til hverdag, og giver en unik mulighed for at forstå forholdet mellem Grønland, Danmark, USA og EU. Der bliver også mulighed for at møde Hanne Fugl Eskjær, der netop er tiltrådt som dansk ambassadør i Frankrig, efter 5 år som dansk ambassadør i Canada og før det, rollen som Arktisk Ambassadør for Rigsfællesskabet. Christian og Hanne har tidligere arbejdet sammen, bl.a. om samhandel mellem Grønland og Nordamerika. Og begge har en forankring i Provence.

Frankrig har en stærk tilknytning til Arktis, og ikke mindst Grønland. Relationerne er gode, og Frankrig var første europæiske land til at melde ud, at et angreb på Grønland er et angreb på EU´s ydre grænser. Europa skal finde sin plads i en global situation, hvor diplomatiske relationer og alliancer er taget op til fornyet overvejelse, og en ny verdensorden er ved at indfinde sig siden Trump indtrådte som præsident d. 20. januar i år. 

For mange med dansk tilknytning er det måske særligt mystikken om Grønland, der er i fokus lige nu. Grønland og Danmark har en relation, der er mere end 1000 år gammel. USA har meddelt, at man ønsker kontrol med Grønland, samtidig med at forholdet mellem Grønland og Danmark synes påvirket af ønsket om mere autonomi og et opgør med en kolonial historik. Hvis du er nysgerrig og ønsker lidt mere indsigt i situationens kompleksitet, så kan denne formiddag i Club Danois regi måske være med til at udvide din horisont.

”Chatham House Rules vil være gældende for mødets afvikling grundet emnets karakter.” 

Vi mødes kl. 10.00, hvor der serveres kaffe, te og croissant.

Kl. 13.00 er der mulighed for at deltage i frokost, hvor der serveres hovedret og dessert. Dertil 1/3 flaske vin, vand og kaffe.

Pris for deltagelse uden frokost: 25 euros.

Pris for deltagelse i hele arrangementet: 65 euros.

Antal billetter til salg: 35

Tilmelding på hjemmesiden senest den 5. maj 2025.

Den 20. april 2025 åbner vi for tilmelding for gæster fra den Danske Kirke og VL-gruppen, hvis der stadig er ledige pladser.

Arrangører: Henrik Schjødt Christensen og Nick Worm 

Afbud meldes til: kasserer@club-danois.com

Aktuelle arrangementer i Club Danois - klik på foto og læs mere

10. april - Musée Masséna i Nice plus frokost:

16. april - Vandrertur Cap du Dramont:

16. april - Fyraftensøl i Nice:

29. april - Øen Porquerolles og Fondation Carmignac:

12. - 13. maj - Saint-Rémy de Provence og Les Baux de Provence:

Med venlig hilsen

Nick Worm
formand@club-danois.com
Tel: +33 6 1934 6697