|
Efterårets gourmetmenu i Théoule sur Mer - 31. oktober 2024 kl. 13:00
Som februar/marts har sin Kermesse aux poissons, fiske/skaldyrsmenu, har oktober sin efterårsmenu, hvor flere restauranter er med. I år er det 13. gang, dette afholdes.
Vi starter med en Amuse-Bouche, og herefter følger 5 delikate retter, hvori der indgår en del af efterårets høst, som f.eks. svampe og kastanier.

La Maréa er en af kommunens bedre restauranter. Den ligger på kystvejen over havnen, Port la Figuierette og stranden med flot udsigt over Middelhavet.
Pris:
- 70 Euro for medlemmer
- 80 Euro for gæster.
Prisen indeholder, ud over menuen, 1 fl. vin til 2 personer, 1 fl. vand til 2 personer, kaffe samt drikkepenge.
Antal billetter til salg: 19
Arrangementet er for klubbens medlemmer, men gæster kan deltage, hvis der er plads efter tilmeldingsfristens udløb. Tilmelding skal ske via Club Danois hjemmeside.
Hvis der bliver ledige pladser, vil medlemmer på ventelisten og gæster blive kontaktet.
Tilmelding på hjemmesiden senest den 20. oktober 2024. Husk at skrive dit navn efter medlemsnummer – både på navn 1 og evt. navn 2.
Kørselsvejledning.
Tag afkørsel nr. 40 fra motorvejen, og følg skiltene til Théoule sur Mer. Følg kystvejen hele vejen til Miramar og videre til Port la Figuierette (ca. 4 km. fra Théoule).
La Maréa
16 Av. du Trayas, 06590 Théoule sur Mer
Der er P-pladser ved restauranten samt pladser langs vejen og ved havnen.
Hvis I kommer i god tid, er der en fin lille promenade på ydersiden af molen og hen til fyret. En god måde at samle appetit på!
Arrangør: Trine Bern
E-mail: trine.bern@me.com
Mobil: +45 61683614 |