Spændende arrangementer:
Spændende arrangementer:
Vinsmagning og Rundvisning, Le Clos des Roses - Besøg i Eileen Gray's Villa - Ganske få pladser til besøg i Vence

Rundvisning, vinsmagning samt efterfølgende frokost på Le Clos des Roses i Frejus - Torsdag den 17. oktober 2024.

Le Clos des Roses ligger i et storslået landskab af vinmarker ved foden af Massif de l’Esterel.

Vingården Le Clos des Roses, er en familie vin ejendom, forankret i sin terroir. Rose – ligesom fornavnet på ejerens mor. Vingården er et økologisk landbrug og der dyrkes 9 druesorter.

Vi får en rundvisning på vingården samt vinsmagning i vingårdens kælder.

Frokosten skal vi nyde i den tilhørende restaurant med det provencalske og moderne køkken, hvor kokken er dybt knyttet til sit terroir og til det ekstraordinære udvalg af produkter og smag det tilbyder gennem årstiderne.

Rundvisningen starter kl. 10.00

Adresse til vingården: 1609, Route de Malpasset, RD37 – Lieu dit Sainte-Brigitte, 83600 FREJUS.

Kørselsvejledning. Fra A8 – Tag frakørsel 38 mod Saint Raphaël/Frejus – kør 850 m – i rundkørslen tag anden frakørsel D37 Rte de Malpasset – kør 650 m – tag første afkørsel og bliv på D37 – kør 650 m – tag anden frakørsel i rundkørslen og bliv på D37 – kør 1,1 km – tag fjerde frakørsel og bliv på D37 – kør 850 m og drej til højre – du er ankommet til vingården.

Pris Medlemmer: 58 euro pr. person (excl. drikkevarer til maden) 

Pris Gæster: 68 euro pr. person

Arrangementet er for klubbens medlemmer, men gæster kan deltage, hvis der er plads efter tilmeldingens udløb. Foretag tilmelding på venteliste.

Billetter til salg: 39

Tilmelding på hjemmesiden: senest den 20. september 2024

Arrangør: Julie Kiefer

Kontakt: Birgitte Rosenkjær Hansen + 4529359088 – aogbhansen@gmail.com

Besøg i Eileen Gray's Villa - fredag den 18. oktober 2024

To timers besøg med engelsktalende guide

EKSTRA: Få ledige pladser til besøget den 11. oktober - KLIK HER

Eileen Gray var en irsk arkitekt, der levede fra 1878 til 1976, og regnes for et stort navn i moderne arkitektur. Hun arbejdede både med møbler og bygninger stærkt præget af japansk kunst. Det meste af sit voksne  liv levede hun i Frankrig, hvor hun også døde. 

Midt i 1920’erne byggede hun, sammen med sin partner Jean Badovici, sin egen villa lige over havet i Roquebrune-Cap Martin, den fik navnet E-1027, hvor E står for hendes fornavn, derefter 10 for J, 2 for B og endelig 7 for G. 

Efter hendes død fik villaen krank skæbne. Den blev til sidst købt af Le Conservatoire du Littoral og sat i stand efter år 2000, og i dag er villaen offentligt tilgængelig for besøgende i små hold, max 15 personer ad gangen. 

Villaen er nabo til den hytte, som arkitekten Le Corbusier byggede, den vil kunne beses udefra. Le Corbusier druknede i øvrigt under en svømmetur lige nedenfor.

Vi arrangerer et besøg fredag den 18. oktober 2024 med engelsktalende guide. Besøget varer to timer. 

Mødetid og -sted: Mødetiden er senest kl. 09:45 ved Stationen i Roquebrune-Cap Martin, hvor guiden henter os. Vigtigt at være fremme til denne tid. Fra stationen går vi til villaen, 600 m i fladt terræn (fodsti langs jernbanelinjen, lige over vandet). Guiden understreger, at stedet er uegnet for gangbesværede. 

NB: Man kan parkere foran jernbanestationen. Men det er naturligvis nærliggende bare at tage toget. Der er ikke toilet ved stationen. 

Efter besøget arrangerer vi fælles spisning alt efter vejrliget, enten på en restaurant i nærheden eller i det fri (madkurve). Den del er frivillig og for egen regning, der kommer detaljer efter tilmelding. 

Pris for arrangementet, ekskl. frokost:

- Medlemmer: 22 Euro.

- Gæster: 27 Euro.

Husk at vælge billettype MED eller UDEN selvbetalt frokost.

Antal billetter til salg: 14

Arrangementet er for klubbens medlemmer, men gæster kan deltage, hvis der er plads efter tilmeldingsfristens udløb. Foretag tilmelding på venteliste. Tilmelding SKAL ske via Club Danois hjemmeside. 

Hvis der bliver ledige pladser vil medlemmer og gæster på ventelisten blive kontaktet. 

Tilmelding på hjemmesiden senest den 2. oktober 2024.

Husk at skrive dit navn efter  medlemsnummer – både på navn 1 og evt. navn 2. 

Arrangør: Henrik Schjødt Christensen, tlf. 06 30 58 46 00 

Inger rosenlund, rosenlund.indiakaj@gmail.com, tlf. +45 23 29 61 32

Der er endnu ganske få pladser til Coffee morning med byvandring og frokost i Vence den 20. september. KLIK på foto og kom direkte til bestillingsformularen:

Med venlig hilsen

Nick Worm
formand@club-danois.com
Tel: +33 6 1934 6697