Vandretur til Les Petit Maures og Bois de la Gaillarde.
På onsdag den 28-02-2024 kl. 10.15
Vandreturen onsdag den 28. februar er tilrettelagt af Pia & Lennart og her er deres beskrivelse af turen:
 
Turen er for det meste helt ny og går igennem Les Petit Maures og Bois de la Gaillarde. Turen byder på mange smukke og fantastiske udsigter til Maures bjergene mod nord og til St. Aygulf, St. Raphael og Golf de St. Tropez mod syd.  
Vi starter i en højde af ca.13 m og kommer op til 252 m. Turen er ca. 7 km. 
Ruten tager os forbi ruinerne af en gammel romersk bebyggelse kaldet Ruine de Roqueyrol. 
Den dag i dag er der lidt olivendyrkning ved dette sted. Landskabet på turen er kuperet og 
bevoksningen består af buske, planter og spredte korkeg. 
Vi kommer sikkert til at se en del mimoser, som stadig blomstrer.
 
Vandreruten følger stier og pister med meget varieret belægning.
Turen starter tæt ved Cimetière Communal des Issambres (43.368786 6.701647). 
Turen begynder efter kort tid med en varieret stigning ad ”Sentier historique” indtil vi når frem til ”Ruine de Poqueyrol". Derefter går vi videre op til ”Piste Petite Maures”, som vi følger mere eller mindre frem til vores frokoststed på bjergkammen i ca. 252 meters
højde. På vejen bydes der på flere fantastiske udsigter med op til 360 graders udsigt. 
Efter frokosten går turen jævnt ned ad bakke frem til vores udgangspunkt.
 
Mødetid og sted:
Tid: 10:15 med afgang kl 10:30
Sted: Ved kirkegården Cimetière communal des Issambres.
Google Koordinaterne er (43.368786 6.701647)
På kystvejen D559 fra Frejus mod St. Tropez kommer man forbi byen Saint-Aygulf og kører videre mod Les Issambre. Der drejes til højre ad den første vej, straks efter byskiltet La Gaillarde. Vejen hedder Rue Du Gattilier. På højre side af sidevejen ses en ældreebyggelse med mange ferielejligheder. Ved frakørsel er der også vist et skilt med retning til Les Issambres kirkegård. Kør ca. 1km frem og parker lige før Kirkegården, som ligger helt for enden af vejen.
 
Andet:
Fornuftigt tøj, dvs. lag-på-lag tøj. Husk også en solhat, da dele af opturen og næsten hele turen ned efter frokost ikke byder på meget skygge. Som altid anbefales ordentligt fodtøj - og rigeligt med vand.
Tag gerne noget med til den traditionnelle ”après randonnée”.
 
Vejret:
Her søndag morgen siger vejrudsigten: let skyet og sol, op til 17 grader.
Arrangementet er privat og deltagelse er som altid for egen regning og risiko.
Du bedes sørge for, at din rygsæk indeholder en kopi af dit pas samt en liste med navn og
nummer til dem der skal kontaktes, skulle uheldet være ude.
 
Vi ser frem til din tilmelding til Lennart via mail lennartpc@gmail.com eller pr sms på   +45 2720 0640. Tilmelding gerne inden tirsdag kl 18.00 - tak