Maison Bernard
Maison Bernard

Kære alle 

Besøg i den spændende private villa Maison Bernard i Théoule sur Mer.

Tirsdag den 20. februar 2024 kl. 10.00 eller
Tirsdag den 12. marts 2024 kl. 10.00

Der kan max deltage 15 gæster pr. rundvisning (på engelsk).

Pris 20 Euros. Gæster 25 Euros

CD havde en vellykket tur til Maison Bernard i september 2019.

Nu er der igen mulighed for at se – eller gense – det spændende sted.

Stedet er bygget af den kendte i 1920 fødte ungarske arkitekt Antti Lovag sammen med Pierre Bernard. Antti Lovag havde i for vejen tegnet et eller flere markante byggerier i området, som man kan se fra Maison Bernard. Lovag og Bernard mødte hinanden i 1969.

Stedet ejes i dag af The Maison Bernard Endowment Fund, og fondets formål er at bevare dette særlige byggeri.

Huset blev opført til familien Bernard, og hans 3 børn har hver især været med til at designe 3 separate lejligheder i huset individuelt.

Familien benytter huset i 3-4 måneder om sommeren, og resten af året vises huset frem efter nærmere aftale.

Arkitekten havde udviklet et meget markant og anderledes koncept, hvor der ingen rette vinkler fandtes - hverken inde eller ude. Alt er kuglerunde former inklusive vinduer og møbler. Med andre ord ”Bobler” eller som franskmændene betegner arkitekturen ”Les Bulles”.

I løbet af deres venskab gennem de næste 20 år fik de 2 mænd med jævne mellemrum nye spændende ideer til nye Bulles. Hver gang et nyt projekt gik i gang, var Lovag på stedet fra start til slut for at overvære, at alt foregik præcist på den måde, han havde planlagt det.

Det kan anbefales at gå ind på deres website: www.fonds-maisonbernard.com  og læse om stedet og arkitekten. Hvis I googler arkitekten, kan man også se en tysk video af hele projektet.

Vi mødes kl. 9.45 ved Maison Bernard.

Arrangementet er for klubbens medlemmer, men gæster kan deltage, hvis der er plads efter tilmeldingsfristens udløb. Gæster kan tilmelde sig på ventelisten.

Kørselsvejledning:

Kør gennem Mandelieu ad strandvejen til Théoule sur Mer og fortsæt ud af byen ca. 3 km til I ser et skilt med Port La Galere. Efter ca. 200 m ser I på venstre hånd et stort vagthus med en Gardien, som I blot oplyser, at I skal besøge Maison Bernard. Efter porten tages første vej til højre og fortsæt ligeud til I ser huset (som er meget letgenkendelig).

Frokost bagefter for egen regning:

For de, der har lyst til at deltage i frokost bagefter, bliver der arrangeret spisning på La Neapolis i La Napoule kl. ca. 12.30. I skal tilmelde jer!

Tilmeldingsfrist:

For arrangementet den 20. februar 2024 tilmelding senest den 14. januar 2024.

For arrangementet den 12. marts 2024 tilmelding senest 31. januar 2024.

Arrangør: Jeanette Oppenheim

Turleder: Rie Nygård +45 2346 9340  rienygaard76@gmail.com

Med venlig hilsen

Nick Worm

formand

formand@club-danois.com

Tel: +33 6 1934 6697