Kære medlemmer

Nyhedsbrevet indeholder denne gang:

  • Invitation til bowling 
  • Travetur til Saint Barnabe sletten ved Vence

Tirsdag den 14. november 2023 kl. 17.45 Der er stadig ledige pladser

Cannes- La- Bocca

Så er det atter tid til vores festlige bowling-aften. Kom og vær med og bliv grebet af spillet -  det er ikke nødvendigt at være øvet, selv nybegyndere har deres chance for at vinde. Der er nye og flere baner i år.

Vi spiller 2 spil, og derefter spiser vi en pizza i stort format eller en salat i bowlinghallens restaurant på 1. sal. 

Det foregår som en Club Danois konkurrence, hvor man har mulighed for at blive efterårets mester som bedste herre, bedste dame og bedste hold. Der er sørget for gode vinpræmier.    
Når I ankommer, bliver holdene sammensat ved lodtrækning. Der er planlagt 6 personer pr. hold. 

Deltagerantal:  Min. 20 – Max. 36 personer. Medlemmer af Club Danois har fortrinsret til tilmelding. Gæster kan deltage, hvis der ved tilmeldingsfristen udløb stadig er ledige pladser.   

Sted: 189 avenue Francis Tonner, 06150 Cannes-la-Bocca

Tid: Tirsdag den 14. november 2023, kl. 17.45 

Pris: 30 €/person for 2 spil, leje af sko samt middag - Gæster betaler 35 €

Gæster kan deltage, hvis der er ledige pladser efter tilmeldingsfristens udløb. 

Drikkevarer er ikke inkluderet. 
Tilmelding: Senest tirsdag den 07.11.2023

Kørselsvejledning: Exit 41 på motorvej A8. Kør mod Cannes-la-Bocca via 2 rundkørsler (den sidste er den med flyveren) og følg RN 7 ind mod Cannes la Bocca. 

Kryds det store vejkryds og tag 2. vej på højre hånd og derefter straks til venstre ned langs parkeringspladsen. 150 meter fremme til højre er indkørslen til Bowling. 

Arrangør: Rie Nygård +45 2346 9340 rienygaard76@gmail.com

VEL MØDT TIL EN SJOV AFTEN!

Pris - betaling sker online ved tilmelding: 

KLIK HER
€30.00 pr. deltager (Ikke-medlemmer betaler €35.00).
Tilmelding: Senest tirsdag den 07.11.2023

HUSK: Vælg billettype ved at klikke på den blå "Tilføj". Vælg herefter antal deltagere.


INVITATION TIL VANDRETUR FRA OLE KRAGH:
 
Kære alle
Nu til noget HELT andet: vi er østpå, ovenover Vence, så bestemt ikke i de vante røde Esterel bjerge, på Saint Barnabe sletten med hvide og grå klippeblokke (kalksten)  overalt og vi er højt oppe - omkring 1.000 meter.
Vi går et par kilometer fra parkeringspladsen og drejer så til venstre og går over sletten. Forbi oratoriet Saint-Jean Baptiste og videre sydpå hvor vi efter ca 1 km drejer til venstre igen som tager os i næsten lige linie tilbage til parkeringspladsen, men vi tager et par afstikkere for at se klippeformationer der ligner en spinx og senere endnu en afstikker for at se Village Negre.
 
En meget anderledes tur på ca 8-9 km (og ikke de 6 km som angivet på vedhæftede kort da vi tager et par afstikkere) og med ca 125 højdemeter....men alt samme højt oppe - omkring 1000 meter.
Husk noget til banan pausen, en frokost madpakke samt noget til "slukefter" når vi kommer tilbage til bilerne efter turen. Det sidste er vigtigt, for der er ikke andet end bjerge - om sommeren er der en campingvogn der sælger forfriskninger ved Saint Barnabe, men sommeren er jo ovre :-(
 
Mødetid og sted:
Tid: Kl 10:00 med afgang kl 10:15 - til info, så tager det 40 minutter fra afkørsel 47 på A8 til mødestedet.
Sted: Parkeringspladsen Parking Municipal Saint Barnabe, som ligger på Route de Saint Barnabe (D302). 
Altså på samme rute som når vi går turen "Plan des Noves", men noget længere oppe. 
Google koordinaterne er 43.760399, 7.042332
 
Andet:
Fornuftigt tøj, dvs. lag-på-lag tøj. Som altid anbefales ordentligt fodtøj - og rigeligt med vand.
Vejret: I skrivende stund lover de sol fra en skyfri himmel og behagelige 20 grader - så husk kasketten.
 
Arrangementet er privat og deltagelse er som altid for egen regning og risiko. 
Du bedes sørge for at din rygsæk indeholder en kopi af dit pas samt en liste med navn og nummer til dem, der skal kontaktes, skulle uheldet være ude.
 
Vi ser frem til din tilmelding til undertegnede via mail til olekragh99@gmail.com eller pr sms på 06 9560 1308 -                                           
Tilmelding gerne inden tirsdag kl 18.00 - tak
 
Mange hilsner
Ole
 
Med venlig hilsen

Nick Worm
+33 6 1934 6697
formand@club-danois.com

 

 

Club Danois Club Danois
Association Culturelle Franco-Danoise

Afmeld Nyhedsbrev Her

Club Danois