Club Danois Club Danois
Association Culturelle Franco-Danoise

Kære medlemmer

Nyhedsbrevet indeholder denne gang:

Kære alle

På onsdag skal vi ud på en virkelig flot tur i Esterel: turen rundt om Cap du Dramont.
Vi går fra parkeringspladsen ved "Plage du Debarquement", altså der hvor amerikanerne gik i land under anden verdenskrig, som ligger på kystvejen mellem Saint Raphael og Agay. Vi fortsætter via stranden til Port du Poussai og derfra ad pister og stier rundt om halvøen. Frokost indtages på en plads ved tårnet på oppe toppen, Semaphore du Dramont, med enestående udsigt - i alle retninger!
 
På vedhæftede vandrekort står at turen er på 5,5 km og med 165 højdemeter - men den bliver noget længere - omkring de 8 km men med samme højdemeter, da vi laver nogle afstikkere til interessante steder. Og vi starter, og slutter, et andet sted end angivet på kortet. 
Det er en af de lettere ture og det er fordi at det er ved at være pænt varmt her i juni måned - men den er til gengæld meget, meget smuk. 
 
Mødetid og sted:
Tid: Kl 09:45 med afgang kl 10:00
Sted: Parkeringspladsen ved Plage du Debarquement som ligger på kystvejen (D 559) mellem Saint Raphael og Agay. 
Kommer du med toget, stå af ved Gare Le Dramont som ligger lige over for parkeringspladsen.
Google koordinaterne er 43.417450, 6.844838
 
Andet:
Fornuftigt tøj, dvs. lag-på-lag tøj. Som altid anbefales ordentligt fodtøj - og rigeligt med vand.
Vejret: I skrivende stund lover de overskyet med hele 26 grader - endda med risiko for 4 mm nedbør ved middagstid - men det kan nå at ændre sig mange gange ... der kommer bestemt en solstråle eller to - som der plejer ;-)
 
Arrangementet er privat og deltagelse er som altid for egen regning og risiko. 
Du bedes sørge for at din rygsæk indeholder en kopi af dit pas samt en liste med navn og nummer til dem, der skal kontaktes, skulle uheldet være ude.
 
Vi ser frem til din tilmelding til undertegnede via mail til olekragh99@gmail.com eller pr sms på 06 9560 1308 -                                           
Tilmelding gerne inden tirsdag kl 18.00 - tak
 
Mange hilsner

Ole

Læs mere

Nick Worm

+33 6 1934 6697

 

Formand@club-danois.com

Afmeld Nyhedsbrev Her

Club Danois