Stillingsopslag:           

Redaktør søges     

Le Magazine du Club Danois søger ny redaktør, da den nuværende desværre har besluttet at flytte til Danmark efter 25 år i udlandet. Bladet er jo for klubbens medlemmer og er baseret på frivillig arbejdskraft, men har en professionel layouter, så alt det praktiske med at sætte bladet op er ikke en del af redaktørens opgave. Eventuelle udgifter i forbindelse med arbejdet bliver dækket.

Redaktøren samarbejder med en redaktion og vil have kontakt til spændende skribenter. Den ny redaktør kan derfor se frem til et både udfordrende og interessant virke for klubben, hvor det ikke kan undgås, at han eller hun vil få helt nye syn på Frankrig og livet i Frankrig og nye venner.

Det kræver ikke de store forudsætninger at stå for bladet, der for tiden udkommer med 48 sider fire gange om året, da der er betydelig hjælp at hente både fra redaktionen og layouteren. Den hidtidige redaktør vil om ønsket også hjælpe alt det, han kan fra hjemmet i Danmark, og tilføjer, at arbejdet med bladet både er spændende og inspirerende, og at sammenholdet i redaktionen er givende.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte klubbens formand eller den hidtidige redaktør: 

Formand Nick Worm: formand@club-danois.com. Tel. 06-1934 6697.

Redaktør Peder Munch Hansen: redaktoer@club-danois.com- Tel. 06-2161 1487

AfJens Nygård administrator

Om forfatteren

Jens Nygård administrator administrator

    0
      0
      Kurv
      Kurven er tom